Vælg en side

Hvem der har rejst i Italien , har sikker stødt på de sprøde brødstænger, der bydes til et glas, mens man vælger fra menukortet eller venter på maden. Grissini kaldes de på klingende italiensk. Når de er hjemmelavet er de usigeligt lækre og så gælder det om ikke at spise sig mæt i dem inden middagen….

Grissini stammer fra Torino egnen, men serveres i forskellige former over det meste af Sydeuropa. Opskriften består ganske enkelt af mel, vand, gær og salt og har dermed de samme ingredienser som helt almendeligt brød. Den tynde, aflange form gør, at der danner sig en sprød kruste om stængerne og målet er, at få dem til at bage så tilpas længe, at der så at sige ikke er andet en sprød kruste…. !

Grundopriskften kan varieres i det uendelige og er sjov og taknemmelig at eksperimentere med. På Garden of Lemons tilføjer vi en god mængde olivenolie og blander den hvide mel med ca. 20 % semulina for at opnå en dybere farve og en lidt grovere struktur. Lige inden bagningen sprinkler vi den med olivenolie – men man kan med fordel sprinkle lidt vand på stængerne for at strø tørrede krydderurter eller flagesalt over. Vandet får urterne eller flagesalt til at hæfte bedre til stængerne. En flot og meget smagfuld efekt! 

Opksrift:

  • 400 g mel, type 00
  • 100 g semulina mel
  • 250 g vand
  • 50 g olivenolie + lidt til at sprinkle over dejen
  • 12 g frisk gær eller 3 g tørgær
  • 1 tsk salt

Opløs gær i lidt af det lunkent vand. Kom melet i en magreteskål eller ganske enkelt på bordet og lav en fordybning i midten. Heri kommes resten af vandet, olivenolien og saltet. Slå væsken langsomt med en gaffel ind i melet og samle det hele indtil der opnås en homogen dej. Dejen presses let til en rekangulær form, sprinkles med lidt olivenolie og stilles til hævning i ca. 2 timer.

Skær ca. 40 strimler af dejen på tværs, træk strimlerne dem til den ønskede længde og læg dem på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Man kan med fordel drysse lidt semolina mel på bagepladen / bagepapiret inden stængerne lægges på pladen. Stængerne skal ikke rulles, men trækkes kun let ved at bruge dejens egen tyngdekræft. Hvis ønsket, kan man dreje stængerne lidt for at opnå en dekorativ skrue. Pensel med olivenolie eller sprinkel med lidt vand og drys med kryddersalt, rosmarin eller andre tørrede krydderurter.

Bag hver plade i ca. 20 minutter ved 200 grader i ovnen. Stængerne skal være helt sprøde, når de tages ud af ovnen og serveres afkølet til en apperitiv eller til en forret sammen med en spread eller lignende. Skulle der være en rest dagen efter, kan de nemt varmes op i ovnen for at blive serveret helt sprøde. Stængerne løfter en direkte i himmel….!