Charlotte Rørth

Stille dage med tro og glæde

– en retræte med elementer af stilhed og tankevækkende oplæg om at leve i dag med kristen tro og levende spiritualitet.

Sted: Garden of Lemons, Granada, Spanien

29. april til 6. maj 2023

Pris: fra  plus fly

Trænger du til lys og dyb glæde i dit liv? Også af den mere varige slags? Så tag forskud på sommeren og lad Garden of Lemons danne ramme for en uge, hvor du forkæles med vidunderlig mad i de smukkeste omgivelser og samtidig får den ro, stilhed og de livgivende samtaler, du har brug for.

I en rolig rytme og en tillidsfuld atmosfære nærmer vi os i løbet af dagene hver på vores måde at leve med den kristne tro i et moderne liv.

Hver dag indledes med fordybende bøn, og derefter holder jeg oplæg med blandt andet lectio divina. 

Efter frokost er der god tid til egen fordybelse. Sidst på dagen går vi kortere pilgrimsvandringer eller har samtalesaloner i forlængelse af morgenens tema, inden vi samles til et godt glas vin og rolig snak på kryds og tværs inden middagen.

En af dagene tager vi til Úbeda, – en enestående by, der står på Unescos verdens kulturarvsliste, og hvor jeg selv havde afgørende spirituelle oplevelser. Der venter os en særlig guidet tur.

Det bliver bevægende dage.

Jeg håber at se dig i det Andalusien, der nu på 15. år giver mig sol og varme og kræfter til at klare livet hjemme i Norden.

Kærlig hilsen,
Charlotte

PS:  Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, blot nysgerrighed og et ønske om at lære
mere om den kristne spiritualitet.

Charlotte Rørth

journalist og forfatter

Om Charlotte Rørth:

Charlotte Rørth er journalist og forfatter til fem bøger, senest ”Jule/Jesuskalenderen”, udgivet efteråret 2022. 

Med udgivelsen af sin første bog ”Jeg mødte Jesus” i 2015 brød hun et tabu og satte gang i den åbne samtale om tro, der stadig vokser frem i Danmark og Norge.

Hun skriver og producerer podcasts, holder foredrag, faciliterer udviklings- og samarbejdsforløb i organisationer, arrangerer skrivekurser og retræter.

Hun er storesøster til seks og vokset op i blandt andet Gentofte og Boston. Efter 20 år på landet ved Rold Skov bor hun nu i Aalborg med sin mand, Uffe Westerberg. De er bedsteforældre til en og forældre til tre sønner, 1988, 1991 og 1992-2014.

Kurset finder sted i enestående og smukke rammer i det sydlige Spanien på refugiet Garden of Lemons. Her vil du finde rum til indre ro og åndelighed og samtidigt opleve en underbar ro og natur.

Vores værter i Spanien er de to klassiske musikere Henrik Vilain og Ingo Schauser, der har skabt et vidunderligt sted i den fredelige dal Valle de Lecrín, glædens dal, tæt på Granada i Andalusien. Det er muligt at nyde poolen og bedårende udsigter ud over landskabet, nyde tagterrassen med udsigt over bjergene i baggrunden eller skønheden nede i orangeriet blandt ældgamle oliventræer, citron- og appelsintræer. Indbydende scenarier, der giver rum til dyb kreativ inspiration og vækker begejstring.

To gange i løbet af ugen vil Ingo tilbyde nogle kortere pilgrims-vandreture i området og der vil også være mulighed for at deltage i en tur til Granada.

“I am so grateful to Henrik and Ingo for not only planting and welcoming us to the most gorgeous art/retreat center I’ve ever been to, but for also creating the best meals I’ve ever had.  Every dish was an experience in taste, aroma, color, and a perfect texture.  I have never in my life eaten so well before.”

Sheila Yoshpe

artist - New York, may 2022

Maden og måltiderne på Garden of Lemons er nogle af de fineste øjeblikke i løbet af et ophold på Garden of Lemons. Vi dækker op under de gamle oliventræer eller i orangeriet i haven, og vores gæster nyder at mødes og spise den skønneste mad inspireret af årstiden og råvarer høstet i de store køkkenhaver. 

Køkkenet er karakteriseret ved lækker og raffineret mad, som oftest er vegetarisk og tilberedt ud fra enkle tilberedningsmetoder, hvor aromaer, smage, farver og varierede teksturer skaber små himmeriske mundfulde. Vi bruger friske råvarer og laver alt fra bunden, og bruger generøst af vores egen ekstra jomfruolivenolie og kryddersalte, krydderier fra verdenskøkkenet, citroner og kapers, der samler sig i de mest vidunderlige mundfulde, hvor alle sanser stimuleres.

 Henrik Vilain og Ingo Schauser har udgivet to kogebøber: CITRONEN – og OLIVEN & OLIVENOLIE udgivet af Muusmanns forlag, København i 2020 og 2021. Tredje bog med titlen AVOCADO udkommer til efterår 2022.

Alle bøger er oversat til tysk og udgivet i Tyskland ved forlaget Jacoby & Stuart, der netop har modtaget den tyske forlagspris 2022.

 

Charlotte Rørth skriver: 

”Jeg er som de fleste i Nordeuropa ikke opdraget i en troende familie og har bare været en helt gennemsnitlig kulturkristen uden en særlig åndelig længsel.

Men pludselig viste Jesus sig for mig i et syn i et kapel i Úbeda. Det var vildt. Smukt. Betagende. Livsomvæltende. Og jeg anede overhovedet ikke, hvad jeg skulle stille op.

Langsomt lærte jeg at leve med de to møder og en række andre oplevelser jeg fik, og jeg skrev en bog om de første år efter møderne, hvor jeg, der er uddannet journalist, interviewede alle mulige eksperter og samtidig fortalte, hvad der skete med mig. ”Jeg mødte Jesus” udkom med stor succes i flere lande.

Så skrev andre til mig. Mange tusinde. Og jeg fandt ud af, at langt de fleste af os på et tidspunkt i vores liv har oplevelser af en eller anden slags. Det trøstede mig meget, at jeg ikke var alene, og jeg ville gerne trøste andre. Så det skrev jeg også en bog om. ”Vi mødte Jesus” hedder den. I den fortæller mange andre om deres oplevelser og om, hvordan de på forskellig vis lever med dem.

Mange spurgte mig, hvad jeg gjorde, og jeg skrev ”Gud, du er jo lige her”, der har en hel lille liste med, hvad jeg gør til daglig hjemme i Danmark. Jeg tager blandt andet på retræter. Jeg beder også. Læser i Bibelen og finder mit eget liv spejlet i teksterne, som jeg skriver om i min fjerde bog ”Med rank ryg”, der handler om barske oplevelser med voldtægt og så min store sorg over at have mistet min yngste søn. Hvordan finde glæde i livet?

En uge på så skønt et sted som Garden of Lemons sikrer ikke, at du vil smile evigt og altid fremover. Men jeg er sikker på, at vi vil smile undervejs, og at vi alle (inklusiv mig) vil lære noget om, hvordan vi kan leve mere rigt, kærligt, menings- og glædesfyldt liv til hverdag.

Vi skal udforske, hvordan vi kan leve med troen til daglig.

Vi skal undersøge, hvordan den tro, der er så stor en del af vores kultur, kan integreres i vores liv som noget, der giver styrke og glæde hver dag. 

Vi skal nyde livet fuldt og helt alle dagene i Andalusien.”

Som et unikt arrangement tager holdet på heldagstur til Úbeda og Baeza, to underskønne byer oppe i olivenbjergene i den nordøstlige del af Andalusien.

Byerne er på Unesco´s verdensarvsliste på grund af deres enkle og elegante renæssancebyggerier, de stemningsfyldte pladser og den mageløse udsigt over olivenlundene.  

I Úbeda ligger La Sacra Capilla de el Salvador. Her er også en næsten 1000 år gammel nyopdaget synagoge og noget af det bedste keramik i Spanien. I Baeza findes et af Spaniens ældste universiteter.

Begge byer er populære weekendrejsemål for spaniere, der gerne vil have en historiemættet weekend med god mad, men er ikke overrendt af udenlandske turister. Endnu.

Vi får en specialdesignet tur med kulturguide siden 1994, Andrea Pezzini, der også har fulgt Charlotte Rørth på nærmeste hold, siden de mødtes under hendes første oplevelser i 2008.

Frokosten får vi på en af Úbedas førende restauranter og inden, vi kører hjem, tager vi tapas i Baeza.

Tilmelding og information: 

tilmelding til Garden of Lemons

Garden of Lemons er et refugium for dig, der søger undervisning, oplevelser, ro og fordybelse i skønne omgivelser.

Det er oplagt at rejse to, hvor kun den ene af jer deltager i kurset. Der er så mange muligheder for at foretage sig andet på grunden og og i området. 

Pris:   € 

Pris for ledsager:  € 

Inkluderet i prisen er:

  • transfer mellem Malaga lufthavn og Garden of lemons
  • overnatning i dobbeltværelse på hotellet i landsbyen 15 min. gang fra Garden of Lemons
  • forplejning ifølge dagsprogrammet:
  • morgenmad og frokost alle dage
  • 5 middage på Garden of Lemons
  • 1 middag på restaurant Los Naranjos inkl. drikkevarer
  • 1 heldagsudflugt til Baeza og Úbeda med frokost inkl. drikkevarer i Ùbeda og en drink/tapas i Baeza på vej hjem.
  • 2 kortere pilgrimsvandringer i nærområdet
  • Oplæg og vejledning ved Charlotte Rørth 6 dage

 

Ikke inkluderet i prisen er: 

  • flybillet
  • frivillig udflugt til Granada med guidet tur og middag på restaurant: 80 €
  • drikkevarer i løbet af ugen på Garden of Lemons, som kan købes til rimelige priser

Tillæg:

  • enkeltværelse på hotellet: + 160 € 
  • dobbeltværelse på Garden of Lemons  + 160 €
  • enkeltværelse på Garden of Lemons: + 290 €