5 inspirerende kogebøger fra køkkenet på Garden of Lemons

Kogebøgerne fra køkkenet på Garden of Lemons

Vores 5 kogebøger er blevet til i køkkenet på fincaen Garden of Lemons, der ligger midt i en gammel citron- og olivenplantage lige uden for en lille andalusisk landsby syd for Granada. Her i haven står århundred gamle oliventræer og citronerne hænger lysende i træerne en stor del af året. Det mest eventyrlige sted at skrive en kogebog om citronen, oliven og olivenolie og deres verdenskøkken. Dertil bugner køkkenhaverne af grønt, der bliver sendt ind i køkkenet.

Opskrifterne fra køkkenet på Garden of Lemons hylder det grønne køkken. Grøntsager, frugter og krydderurter fryder øje, næse og gane og åbner for en fest på tallerkenen. Opskrifterne er grønne, men retterne kan i lige så høj grad bruges som tilbehør til måltider med fisk, fjerkræ og kød, og viser deres skønhed ved at inspirere sanserne i måltider, som kunne de være de taget ud af eventyrene i tusind og én nat.

 Henrik Vilain og Ingo Schauser driver sammen kulturcenteret Garden of Lemons syd for Granada. Garden of Lemons modtager hvert år kursister og gæster fra hovedsageligt Danmark og Skandinavien. God mad, vin og fællesskab omkring bordet er centrale omdrejningspunkter på stedet.  

De 5 kogebøger med opskrifter fra køkennet Garden of Lemons har fået en spontan og fremragende modtagelse på det danske marked.

I Tyskland er bøgerne udkommet på tysk på forlaget Stuart & Jacoby i serien Fra stjernekøkkener og stjernekokke.

Citroner, 2020

Oliven & Olivenolie, 2021

Avocado, 2022

Tomater, 2023

Løg, 2025  

 

 

Vores første kogebog:

 CITRONER

– skabt i samarbejde med fotografen Mikkel Adsbøl

 

Kogebogen CITRONER er blevet til i køkkenet på fincaen Garden of Lemons, der ligger midt i en gammel citronplantage lige uden for en lille andalusisk landsby syd for Granada. Her hænger citronerne lysende i træerne en stor del af året. Det mest eventyrlige sted at skrive en kogebog om citronen og dens verdenskøkken.
Opskrifterne fra køkkenet på Garden of Lemons hylder det grønne køkken. Grøntsager, frugter og krydderurter fryder øje, næse og gane og åbner for en fest på tallerkenen. Opskrifterne er grønne, men retterne kan i lige så høj grad bruges som tilbehør til måltider med fisk, fjerkræ og kød.
Lad citroner i lange baner vise deres skønhed og inspirere sanserne i måltider, som kunne de være de taget ud af eventyrene i tusind og én nat.

“Det er sjældent at få en bog i hænderne, med så delikate og velsmagende opskrifter, enkle at gå til og dog raffinerede i smag, teksturer og æstetisk fuldkomne at se på. Bogen i sig selv er et kunstværk, inspirerende at læse, med smukke billeder og interessante kulturhistoriske baggrundsfortællinger. Bogen er tillige skrevet i et vidunderligt sprog. Ren nydelse på alle planer.”

“Kanonfin kokbok som också är mycket vackert utförd vad gäller bilder och layout! Ett praktverk att ha både som coffee table bok och som en excellent kokbok med många läckra recept.”

OLIVEN & OLIVENOLIE

Oliven & olivenolie er inspirationen bag flere end 75 skønne opskrifter på mad med grønt i antipasti og finger foods, supper, salater, pasta og ris, samt ideer til madtærter og kager med olivenolie. 

Bogen viser, hvordan brugen af olivenolie og oliven giver de største madoplevelser. Det er en bog fyldt med opskrifter og inspiration fra hele Middelhavsområdet inklusive Nordafrika, hvor oliven og olivenolie igennem tusindvis af år har været en del af den daglige kost. Men bogen rejser også videre ud i verden til traditionsrige køkkener i Mellemøsten og Iran, hvor der ligeledes produceres meget fine olivenolier. 

I bogen fortælles oliventræets historie og det eventyr, der udspiller sig, når høsten af oliven går i gang på fincaen i Sydspanien, og olien koldpresses på den lokale oliemølle tæt på Garden of Lemons. Bogen giver en oversigt over de enkelte olivenolietyper, der findes på markedet, og inddeler olivenolie ud fra smag og produktionsmetoder. 

Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Men det er også en bog for dem, der er nysgerrige på at få nye ideer til mad og tilbehør i det daglige uden at være vegetarer, men bare ønsker at spise mere grønt. Opskrifterne er enkle med øje for de små detaljer, der stimulerer øje og mave.  

“Forfatterne er suveræne i deres tilgang til madlavning. Anbefales stærkt – også selvom man ikke har en olivengård!”

Anne-Marie N. – anmeldt på saxo.dk

AVOCADO

Avocado er en af de mest populære fødevarer i verden, og den er fantastisk at bruge i alle dagens måltider. Kogebogen AVOCADO fejrer frugten i mere end 70 opskrifter til morgenmad, dips, snacks, salater, supper, pasta, bistroklassikere, kager og desserter.

Retterne udspringer af traditionen for antipasti, tapas, meze og amuse bouches – kært barn har mange navne. Det er mad, hvor råvarer og inspiration kommer direkte fra stedets store køkkenhaver. Opskrifterne er unikke, lækre og raffinerede, men på samme tid nemme at gå til. 

Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Bogen er dog ikke kun for vegetarer, men for alle, der ønsker at spise mere grønt og er nysgerrige efter at få nye ideer til mad og tilbehør. 

Avocado har i århundreder været en vigtig næringskilde i køkkener verden rundt, og bogen fortæller undervejs avocadoens kulturhistorie. 

AVOCADO er en smuk og stemningsfuld kogebog med billeder fra Garden of Lemons og det betagende andalusiske landskab, som kogebogen er skabt i. 

“Utrolig spændende bog med nytænkning og fantasifuld anvendelse af avocado. Kan anvendes både til lækker nytænkning af gæstemad og tilbehør samt hurtige opskrifter til lækre sunde varianter i hverdagen. “

Susanne F, anmeldt på saxo.dk

TOMATER 

Tomater er en af de mest solgte grøntsager i verden, og med mere end 80 nye opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons giver bogen TOMATER indblik, viden, ideer og inspiration til at anvende tomater i supper, salater, pasta og ris såvel som i det søde køkken. Bogen giver desuden ideer til at konservere tomaten i chutney, harissa og pureer, så den gode smag kan nydes fra egne glas hele året rundt. 

Inspirationen til bogen udspringer af stedets store køkkenhaver, og maden i bogen er mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Opskrifterne er lækre og raffinerede, men på samme tid nemme at overskue og lige til at gå til. 

Opskrifterne er vegetariske, men bogen er for alle, der ønsker at spise mere grønt og er nysgerrige efter at få nye ideer til mad og tilbehør. 

TOMATER er en smuk og stemningsfuld kogebog med billeder fra haverne på Garden of Lemons, som kogebogen er skabt i. 

“Denne bog er simpelt hen biblen om tomater! Her er al den info, man kan ønske sig om tomater, og så mange lækre opskrifter, at man umuligt kan nå at prøve dem alle på en enkelt sæson. TOMATER er en bog, man kan høste viden og ideer fra år efter år.”

Kirsten Skaarup, 2025

“den ultimative tomatbog”

Kirsten Skaarup, 2025

LØG

Løg er én af de grøntsager, vi bruger oftest i køkkenet. Et utal af retter starter med at gribe et løg, uanset hvori verden inspirationen kommer fra. Vi bruger løg hele året rundt, og vi rækker med glæde ud efter løg, der ellers er både elsket og hadet – og som der er grædt mange tårer over!

Løg er billige i indkøb og lette at få fat i. Men de går sjældent solo i en ret og må leve lidt i skyggen af andre grøntsager. På trods af smukke former og farver og en poetisk lagdeling i skaller har løgene ingen stjernestatus. Alligevel brillerer de på helt afgørende vis i køkkenet inden for hele spektret af smage og teksturer. Fra det syrlige og søde til det bløde og sprøde. Det er noget af en bedrift skabt af en enkelt grøntsag, og uden løg ville vores måltider smage betydeligt fattigere.

LØG omhandler hele familien af løg; de gule zittauer-løg, rødløget, de store søde salatløg, skalotteløget, forårsløget, men også fætrene porre, purløg og hvidløg. Bogen er blevet til i køkkenet på fincaen Garden of Lemons, som ligger i det bakkede landskab midtvejs mellem den andalusiske middelhavskyst og Granada, omkranset af store citron-, avocado- og olivenlunde. 

 

“En ny kogebog, du ikke vidste, at du ikke kan undvære”

Kirsten Skaarup, 2025

Garden of Lemons

Calle Carretera sin número

18658 Melegís

Granada, Spanien

 

Kontakt:

gardenoflemons@gmail.com

Ingo Schauser: +34 652 034 348

Henrik Vilain +34 605 979 494

 

Postadresse:

Ingo Schauser og Henrik Vilain

Calle Carnicería 30

18656 Chite

Granada, Spanien

Følg os: