Sted: Garden of Lemons, Melegís, Andalusien

Dato: 30. april – 7. maj 2027

Pris: fra 10.600 kr.  plus fly / pris for ledsager: 7.400 kr. 

Et liv med nærvær og bevidste valg

– lev livet med nærvær og bevidste handlinger.

Ved Lotte Gobert Fønss, psykolog

“Tanker- kan stjæle opmærksomheden og forhindre os i at nyde livet. Tanker har det med at være en magnet for opmærksomheden, som hiver os ind, hvirvler os rundt og får tag i os, så det bliver svært at slippe dem igen. Det, vi giver opmærksomhed, er det, der får fylde og vokser.

Via mindfulness og metoder knyttet dertil vil vi øge evnen til at give slip på tanker, så de kan træde i baggrunden og skabe plads til øjeblikke med større nærvær og taknemmelighed.”  

Lotte Gobert Fønss

psykolog

I de smukkeste omgivelser i Garden of Lemons inspireres du til at bringe nærvær og opmærksomhed til nuet- til dit liv og til måden, du lever det på. Du introduceres til mindfulness gennem praktiske øvelser med fokus på åndedræt, kroppen og sanserne.

Og hvilket sted er mere oplagt end denne skønne have af velduftende blomster, citron- og oliventræer og omgivet af de andalusiske bjerge. Naturen med al sin enkelthed og skønhed tilbyder en mulighed for at stoppe op og holde en pause fra livets mange gøremål og handlinger. En mulighed for at træne evnen til at være til stede i nuet og en mulighed for at give livet et værdieftersyn.

Hvad er det, der giver livet mening, værdi og livskvalitet? Hvad er det, som virkelig betyder noget for dig og som skaber glæde, energi og vitalitet? Via forskellige øvelser og refleksioner inspireres du til at øge bevidstheden om dine værdier på centrale områder af livet. Når vi lever livet i overensstemmelse med vores værdier og udfører handlinger og aktiviteter, som er baseret på værdier, er der større sandsynlighed for at opleve glæde, tilfredshed og meningsfuldhed.

 Vi sætter fokus på de små skridt – den enkelte lille eller store handling, som du kan realisere her og nu.

Der behøver således ikke at være tale om store livsomvæltende beslutninger – det kan dreje sig om små, bevidste handlinger som kan gøre en forskel. Rent faktisk at ringe til en gammel ven har langt større effekt end at tænke på at gøre det.

Kurset afholdes på Garden of Lemons, et refugium for mennesker der søger oplevelser, ro og fordybelse i smukke omgivelser. Stedet ligger uendeligt smukt i læ af bjergkæden Sierra Nevada mellem Granada og Middelhavet tilbagetrukket fra turismens vante ruter, og her er grønt og frodigt året rundt. Det er en sanselig oplevelse at være her. Hver måned i året har sine dufte og sine farver startende med mandeltræerne i det tidligste forår.

Lotte Gobert Fønss

  • er uddannet fra Københavns universitet i 2000
  • er autoriseret af Psykolognævnet i 2003
  • er godkendt som specialist i psykoterapi i 2011
  • er godkendt som supervisor i psykoterapi i 2013
  • er uddannet kvalificeret MBSR-underviser (MBSR= Mindfulnessbaseret stressreduktion) fra Dansk Center for Mindfulness, Århus Universitet i 2018

Maden og måltiderne på Garden of Lemons er nogle af de fineste øjeblikke i løbet af et ophold på Garden of Lemons. Vi dækker op under de gamle oliventræer eller i orangeriet i haven, og vores gæster nyder at mødes og spise den skønneste mad inspireret af årstiden og råvarer høstet i de store køkkenhaver. 

Køkkenet er karakteriseret ved lækker og raffineret mad, som oftest er vegetarisk og tilberedt ud fra enkle tilberedningsmetoder, hvor aromaer, smage, farver og varierede teksturer skaber små himmeriske mundfulde. Vi bruger friske råvarer og laver alt fra bunden, og bruger generøst af vores egen ekstra jomfruolivenolie og kryddersalte, krydderier fra verdenskøkkenet, citroner og kapers, der samler sig i de mest vidunderlige mundfulde, hvor alle sanser stimuleres.

Henrik Vilain og Ingo Schauser har udgivet 5 kogebøber: CITRONER (2000), OLIVEN & OLIVENOLIE (2021), AVOCADO (2022), TOMATER (2023) og LØG (2025) udgivet af Muusmanns forlag, København.

Alle bøger er oversat til tysk og udgivet i Tyskland ved forlaget Jacoby & Stuart, der netop har modtaget den tyske forlagspris 2022.

Det er oplagt at rejse to, hvor kun den ene af jer deltager i selve kurset.

Der er så mange muligheder for at foretage sig…

“Henriks mad er uforligneligt smuk og til at skrive bøger og lave film om”

———————————————–

“”Kan mad være kunst? I dette tilfælde, ja! Alle sanser er i spil, når der spises mad fra Henrik & Ingos skønne køkken på Garden of Lemons.

———————————————

“Opskrifterne fra køkkenet på Garden of Lemons er kreative og innovative. Enkle kombinationer, der skaber uventede smage, der spiller den mest vidunderlige “musik” i munden, og skaber en perfekt harmoni, der gør hvert måltid til et eventyr, som refererer til det internationale køkken. Maden er kunstnerisk og en symfoni af farver, der gør det næsten ærgerligt, at den ender med at blive spist!”

——————————————–

“Hver ret var en oplevelse i duft, smag, farver og perfekte teksturer. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv før spist så godt.”

———————————————

“En helt uventet forkælelse var den utrolige mad, som Henrik og Ingo tilberedte på Garden of Lemons under vores ophold. Henrik har en unik evne til at samle lokale råvarer og skabe varierede og lækre måltider. Hvert måltid var en fryd for sanserne.”

———————————————

”Fantastisk og fantasifuld, smagfuld mad med brug af avocado, krydderurter og citroner.”

reviews fra gæster påg Garden of Lemons

fra Danmark, Sverige, USA og Israel

Pris: 10.600,- kr 

Pris for ledsager: 7.400,-  kr. 

Inkluderet i prisen er:

  • transfer mellem Malaga lufthavn og Garden of Lemons
  • overnatning i dobbeltværelse på hotellet i landsbyen 15 min. gang fra Garden of Lemons
  • fuld forplejning ifølge dagsprogram:
  • morgenmad alle dage- på det valgte overnatningssted
  • frokost alle dage på Garden of Lemons
  • 5 middage på Garden of Lemons
  • 1 middag på restaurant Los Naranjos, drikkevarer inkl.
  • 1 rundvisning i haverne på Garden of Lemons
  • 1 vandring/inspirationstur i nærområdet
  • 1 rundvisning i landsbyen Melegís
  • undervisning 6 dage

Ikke inkluderet i prisen er:

  • flybillet
  • frivillige udflugter til Granada (40 €)
  • 1 middag på restaurant i Granada 
  • drikkevarer, som kan købes til rimelige priser

Tillæg: 

  • Tillag for at bo i enkeltværelse på hotellet: 1.400 kr
  • Tillæg for at bo i dobbeltværelse på selve refugiet + 1.400 kr.
  • Tillæg for at bo i enkeltværelse på selve refugiet +3.000 kr.

Tilmelding og information: 

  • for information om  maden og indkvartering: gardenoflemons@gmail.com
  • telefon Ingo 0034 652 034 348 og Henrik 0034 605 979 494 – træffes også på WhatsApp
  • ved spørgsmal om kursusforløb kontakt Lotte Gobert Fønss, tlf 29391124
    lottegf@solpsykolog.dk