Charlotte Rørth

Få ro til din egen tro

Fordyb dig i vidunderlig mad i de smukkeste omgivelser. Mærk glæden i den daglige stilhed, de kristne spirituelle øvelser og de livgivende samtaler under oliventræerne. Find energi til dit liv og lær (måske) at få lyttet til Gud.

Sted: Garden of Lemons, Granada, Spanien

3. – 10. maj 2025

Pris: 10.450 kr ekskl. fly

pris for ledsager: 7.450 kr

En enkelt uge på Garden of Lemons kan gøre en stor forskel i dit liv. Det ved jeg, der derfor tager afsted i en uge hvert år, hvor jeg slipper stressen, nyder den milde brise, de overdådige blomster og den der dybe glæde ved at være til, der kommer af at have tid til både at tænke stille og tale med andre om det, der virkelig betyder noget.

Vi er stille i nogle timer hver eftermiddag, men har også god tid til at få talt sammen. Vi vil have fokus på, hvordan vi kan leve med troen i et moderne liv, hvor vi både vil gøre godt for andre og for verden og samtidig gerne vil have tid til at gå ind i os selv og undersøge, hvem vi er og hvorfor, vi er til netop nu.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, og du kan være med, hvad enten du aldrig har prøvet noget lignende før, eller allerede har erfaret, hvor stor glæde det giver med en uges fordybelse i dit eget sjæleliv – ikke mindst på det vidunderlige sted.

Hver dag indledes med fordybende bøn i orangeriet, herefter fordybelse (med indlagt formiddagskaffe og bevægelse) om Guds talen til os gennem blandt andet bøn og lectio divina. Vi er også på en tavs pilgrimsvandring i dalen, der ligner landskabet ved Geneserat sø.

Efter frokost har vi to stilletimer til hvile eller vandring, inden vi hen på eftermiddagen mødes til oplæg og samtale i orangeriet. Inden middagen samles vi under oliventræerne eller ved poolen til et godt glas vin og rolig snak på kryds og tværs.

Tirsdag tager vi hele dagen til Úbeda, – en enestående by, der står på Unescos verdens kulturarvsliste, og hvor jeg selv havde afgørende spirituelle oplevelser. Der venter os en særlig guidet tur.

Torsdag kan I vælge at tage til Granada eller tage med i den lokale kirke efter en hel dag i stilhed.

Det bliver bevægende dage.

Det er tredje år, jeg taget til Garden of Lemons, og jeg glæder mig som et lille barn til at komme igen.

Kærlig hilsen,

Charlotte Rørth

journalist og forfatter

Om Charlotte Rørth:

Charlotte Rørth er uddannet journalist, forfatter til seks bøger udgivet i flere lande.
Med udgivelsen af sin første bog ”Jeg mødte Jesus” i 2015 brød hun et tabu og satte gang i den åbne samtale om tro, der stadig vokser frem i Danmark og Norge.

Hun skriver og producerer podcasts, holder foredrag, faciliterer udviklings- og samarbejdsforløb i organisationer, arrangerer skrivekurser og retræter.

Hun er storesøster til seks og vokset op i blandt andet Gentofte og Boston. Efter 20 år på landet ved Rold Skov bor hun nu i Aalborg med sin mand, Uffe Westerberg.

De er bedsteforældre til to og forældre til tre sønner, 1988, 1991 og 1992-2014.

Kurset finder sted i enestående og smukke rammer i det sydlige Spanien på refugiet Garden of Lemons. Her vil du finde rum til indre ro og åndelighed og samtidigt opleve en underbar ro og natur.

Vores værter i Spanien er de to klassiske musikere Henrik Vilain og Ingo Schauser, der har skabt et vidunderligt sted i den fredelige dal Valle de Lecrín, glædens dal, tæt på Granada i Andalusien. Det er muligt at nyde poolen og bedårende udsigter ud over landskabet, nyde tagterrassen med udsigt over bjergene i baggrunden eller skønheden nede i orangeriet blandt ældgamle oliventræer, citron- og appelsintræer. Indbydende scenarier, der giver rum til dyb kreativ inspiration og vækker begejstring.

Tak for nogle tillidsfulde, åbnende og trygge dage. Du viste på en personlig og nænsom måde, nogle skridt mod et mere indholdsrigt, tilfredsstillende og meningsfuldt liv i kærlighed.

At det var ”i kærlighed”, havde den gamle skeptiker inde i os rigtig godt af – det blev mere vedkommende at møde Bibelen på den oplevelsesorienterede måde, du havde planlagt dagene på.

Mette og Jacob Wieman

kursusdeltager maj 2023

Maden og måltiderne på Garden of Lemons er nogle af de fineste øjeblikke i løbet af et ophold på Garden of Lemons. Vi dækker op under de gamle oliventræer eller i orangeriet i haven, og vores gæster nyder at mødes og spise den skønneste mad inspireret af årstiden og råvarer høstet i de store køkkenhaver. 

Køkkenet er karakteriseret ved lækker og raffineret mad, som oftest er vegetarisk og tilberedt ud fra enkle tilberedningsmetoder, hvor aromaer, smage, farver og varierede teksturer skaber små himmeriske mundfulde. Vi bruger friske råvarer og laver alt fra bunden, og bruger generøst af vores egen ekstra jomfruolivenolie og kryddersalte, krydderier fra verdenskøkkenet, citroner og kapers, der samler sig i de mest vidunderlige mundfulde, hvor alle sanser stimuleres.

Henrik Vilain og Ingo Schauser har udgivet fire kogebøber: CITRONEN, OLIVEN & OLIVENOLIE, AVOCADO udgivet af Muusmanns forlag, København i 2020 og 2021 og 2022. Fjerde bog med titlen TOMATER udkomm i sommeren 2023.

Alle bøger er oversat til tysk og udgivet i Tyskland ved forlaget Jacoby & Stuart, der netop har modtaget den tyske forlagspris 2022.

 

Charlotte Rørth skriver: 

”Jeg er som de fleste i Nordeuropa ikke opdraget i en troende familie og har bare været en helt gennemsnitlig kulturkristen uden en særlig åndelig længsel.

Men pludselig viste Jesus sig for mig i et syn i et kapel i Úbeda. Det var vildt. Smukt. Betagende. Livsomvæltende. Og jeg anede overhovedet ikke, hvad jeg skulle stille op.

Langsomt lærte jeg at leve med de to møder og en række andre oplevelser jeg fik, og jeg skrev en bog om de første år efter møderne, hvor jeg, der er uddannet journalist, interviewede alle mulige eksperter og samtidig fortalte, hvad der skete med mig. ”Jeg mødte Jesus” udkom med stor succes i flere lande.

Så skrev andre til mig. Mange tusinde. Og jeg fandt ud af, at langt de fleste af os på et tidspunkt i vores liv har oplevelser af en eller anden slags. Det trøstede mig meget, at jeg ikke var alene, og jeg ville gerne trøste andre. Så det skrev jeg også en bog om. ”Vi mødte Jesus” hedder den. I den fortæller mange andre om deres oplevelser og om, hvordan de på forskellig vis lever med dem.

Mange spurgte mig, hvad jeg gjorde, og jeg skrev ”Gud, du er jo lige her”, der har en hel lille liste med, hvad jeg gør til daglig hjemme i Danmark. Jeg tager blandt andet på retræter. Jeg beder også. Læser i Bibelen og finder mit eget liv spejlet i teksterne, som jeg skriver om i min fjerde bog ”Med rank ryg”, der handler om barske oplevelser med voldtægt og så min store sorg over at have mistet min yngste søn. Hvordan finde glæde i livet?

En uge på så skønt et sted som Garden of Lemons sikrer ikke, at du vil smile evigt og altid fremover. Men jeg er sikker på, at vi vil smile undervejs, og at vi alle (inklusiv mig) vil lære noget om, hvordan vi kan leve mere rigt, kærligt, menings- og glædesfyldt liv til hverdag.

Vi skal udforske, hvordan vi kan leve med troen til daglig.

Vi skal undersøge, hvordan den tro, der er så stor en del af vores kultur, kan integreres i vores liv som noget, der giver styrke og glæde hver dag. 

Vi skal nyde livet fuldt og helt alle dagene i Andalusien.”

Som et unikt arrangement tager holdet på heldagstur til Úbeda oppe i olivenbjergene i den nordøstlige del af Andalusien.

Byen er på Unesco´s verdensarvsliste på grund af den enkle og elegante renæssancebyggerier, de stemningsfyldte pladser og den mageløse udsigt over olivenlundene.

I Úbeda ligger La Sacra Capilla de el Salvador. Her er også en næsten 1000 år gammel nyopdaget synagoge og noget af den bedste keramik i Spanien.

Byen er et populært weekendrejsemål for spaniere, der gerne vil have en historiemættet weekend med god mad, men den er slet ikke overrendt af udenlandske turister – endnu.

Vi får en specialdesignet tur med kulturguide siden 1994, Andrea Pezzini, der også har fulgt Charlotte Rørth på nærmeste hold, siden de mødtes under hendes første oplevelser i 2008.

Frokosten får vi på en af Úbedas førende restauranter.

Tilmelding og information: 

Garden of Lemons er et refugium for dig, der søger undervisning, oplevelser, ro og fordybelse i skønne omgivelser.

Det er oplagt at rejse to, hvor kun den ene af jer deltager i kurset. Der er så mange muligheder for at foretage sig andet på grunden og og i området. 

Pris:  10.450 kr.

Pris for ledsager:  7.450 kr.  

Inkluderet i prisen er:

  • transfer mellem Malaga lufthavn og Garden of lemons
  • overnatning i dobbeltværelse på hotellet i landsbyen 15 min. gang fra Garden of Lemons
  • forplejning ifølge dagsprogrammet:
  • morgenmad og frokost alle dage
  • 5 middage på Garden of Lemons
  • 1 middag på restaurant Los Naranjos inkl. drikkevarer
  • 1 heldags “roadtrip”  i bus til rennaissance byen og Úbeda
  • Frokost inkl. drikkevarer i Úbeda 
  • entréer til Capilla Sacra og synagogen i Úbeda
  • en guidet tur i Úbeda  ved Andrea Pezzini
  • Oplæg og vejledning ved Charlotte Rørth 6 dage

 

Ikke inkluderet i prisen er: 

  • flybillet
  • frivillig udflugt til Granada med guidet tur og middag på restaurant: 80 €
  • drikkevarer i løbet af ugen på Garden of Lemons, som kan købes til rimelige priser

Tillæg

  • enkeltværelse på hotellet: + 1.200 kr.
  • dobbeltværelse på Garden of Lemons  + 1.300 kr. 
  • enkeltværelse på Garden of Lemons: + 2.500 kr.