En stor del af den nyere del af haven på Garden of Lemons er plantet til med avocadotræer, så fra december til det tidlige efterår når avocadoerne er i sæson, ryger der mange store frugter ned i kurven, når vi henter grøntsager i haven til køkkenet. Området syd fra Granada er meget rigt på vand trods lange og varme somre, og allerede romerne udviklede et avanceret vandingssystem som araberne senere udbyggede. Systemerne fungerer den dag i dag og sikrer adgang til vand fra Sierra Nevada bjergene, som gør Granada provinsen grøn og frodig året rundt. Avocadotræerne elsker vand og stortrives på grunden. Og så er det så genialt med avocado, at de først modner efter, at de er plukket, så vi har noget af et spisekammer hængende i haven.

Ofte blender vi perfekt modnede avocadoer med ærter til en puré, der er både hurtig at lave og smager helt vidunderligt på crackers til et glas vin. Eller som fyld i en kikærtepandekage eller smurt i en sandwich med tynde skiver af radise, et par skiver salte citroner i olivenolie og salatblade en dejlig forårsdag på vej ud i det grønne.

Ærte- og avocadopuré med kørvel 

Ingredienser

Instructions

  1. Damp ærterne kort, og hæld vandet fra gennem en sigte som bagefter sættes direkte ned i en skål med iskoldt vand for at lynafkøle ærterne. Afkølingen gør, at ærterne beholder deres grønne farve. 

  2. Blend ærter med avocado, mynte, olivenolie, hvidløg, citronsaft og citronskal. Smag til med salt og peber og citronsaft. 

  1. Drys med strimlede kørvelkviste eller mynteblade og dryp list olivenolie på toppen.

Henrik Vilain og Ingo Schauser Garden of Lemons

 Henrik Vilain og Ingo Schauser driver sammen kulturcenteret Garden of Lemons syd for Granada. Garden of Lemons modtager hvert år kursister og gæster fra hovedsageligt Danmark og Skandinavien. God mad, vin og fællesskab omkring bordet er centrale omdrejningspunkter på stedet.  

De 5 kogebøger med opskrifter fra køkennet Garden of Lemons har fået en spontan og fremragende modtagelse på det danske og det tyske marked.